500 ml. 57,2%

Her er det Jakob og Teurgé, som står bag og deres Anholt Gin, som er spækket med lokale enebær, der udgør essensen af "mere gin mindre pis"
 

Anholt Gin “Kattegat” er en London Dry Gin, Navy Strength. Der bruges udelukkende 4 botanicals; håndplukkede enebær fra Anholt, korianderfrø, kvanrod (Angelica) og citronskal. Efter destillation nedvandes Anholt Gin med kalkfrit (og pesticid-frit) grundvand fra Anholt. Det unikke vand kan bruges direkte i destillatet, uden at skulle gennemgå div. afkalkningsprocesser, der ellers er normalt ved spiritusfremstilling. Dette betyder at vi kan bevare vandets liv og bløde smag i det færdige produkt.

Smagsnoter
Fyldig og enebærsmag med en afbalanceret citrus. Enebær fra Anholt har en markant anderledes smag end de traditionelle enebær. De er mere runde og bløde i smagen, hvilket afspejles tydeligt i det færdige produkt. Ved kun at nedvande denne gin til Navy Strenght (57,2%) bliver smagen mere intens og massiv. Du kan smage hvad du drikker og du forføres af- og henføres til en verden af rå natur og renhed. Du føres til Anholt!

Metode
Destillationsprocessen foregår på håndlavede Müller kobber-destillationsapparater fra Schwarzwald i Tyskland. Destillationskedlerne er udstyret med en Aroma purifier, som er designet til at udtrække smagen af mæsken, hvilket giver en unik og intens smagsoplevelse.

Ginnen destilleres af den prisvindende danske Masterdestiller Anders Bilgram på Nordisk Brænderi i Fjerritslev. Det gør den af flere årsager. Dels er der intet destilleri på Anholt og dels er Anders Bilgram, der er Masterdestiller på og ejer af Nordisk Brænderi, en verdensklasse destillatør. Valget er faldet på Anders på grund af hans ualmindeligt rare væsen og hans helt igennem professionelle tilgang. Anders har vundet et utal af internationale priser og stor anerkendelse i udlandet for sit håndværk.

Anholt Gin Kattegat

kr 450,00Pris
  •