top of page

Dansk/grønlandsk gin

Opdateret: 29. okt. 2020

Når Danmark går sammen med Grønland har vandet en helt central rolle. Det er ingen hemmelighed at de gode gin-mestre også tænker på deres vand under destilleringen. Denne gins vand kommer fra Grønlands indlandsis, hvilket gør den blød og fløjels-agtig og giver plads til at ginens øvrige komponenter har frit spil til at udfolde sig.

Isfjord Gin har allerede bevist, at den er en gin fra absolut øverste hylde. I 2012 fik den tildelt sølv medalje ved ”The International Spirits Challenge”. Isfjord Gin er omhyggeligt afbalanceret, med en duft af enebær, som giver plads til citrongræs og de bløde toner af angelikarod, et lille hint af kardemomme. Appelsinskallen giver en let sød og bitter tone som en god modvægt til den friske syrlighed.

Jeg synes at denne gin gør sig fremragende neat men også som en klassisk GT. Dog er den så fin, så pas på med garnis og tonics med meget smag.


Opskrift:

En del Isfjord gin

To dele tonic (L&W original)

Appelsinskal, økologisk selvfølgelig - husk også at give den et godt klem ; )

Og en masse is



28 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Cornflower gin

bottom of page